{"id":514,"date":"2024-10-01T17:04:13","date_gmt":"2024-10-01T16:04:13","guid":{"rendered":"https:\/\/www.chalotte.dk\/?p=514"},"modified":"2024-10-01T17:04:13","modified_gmt":"2024-10-01T16:04:13","slug":"dag-29-triacastela-vilei-22-km","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.chalotte.dk\/index.php\/2024\/10\/01\/dag-29-triacastela-vilei-22-km\/","title":{"rendered":"Dag 29 Triacastela -Vilei 22 km."},"content":{"rendered":"\n

Dag 29 blev s\u00e5 dagen, hvor jeg r\u00f8g ned i et hul. Lige fra morgenstunden kunne jeg ikke t\u00e6nke p\u00e5 andet, end at jeg snart er ved vejs ende, selv om der stadig var 132 km. <\/p>\n\n\n\n

Jeg kom til at m\u00e6rke efter, hvor tr\u00e6t min krop er, af at g\u00e5 hver eneste dag. Hvor lidt s\u00f8vn jeg har f\u00e5et de sidste par n\u00e6tter, enten pga. snorkere eller fulde mennesker, der kommer hjem midt om natten, t\u00e6nder lys og roder rundt. Overskuddet var ikke stort.<\/p>\n\n\n\n

Mine f\u00f8dder kunne helt sikkert ogs\u00e5 m\u00e6rke, hver en sten p\u00e5 vejen. Rygs\u00e6kken sad forkert, vandbl\u00e6ren er i stykker og der er alt for meget op ad bakke. Og bagefter ned igen.<\/p>\n\n\n\n

Faktisk syntes jeg slet ikke, det var sjovt mere. Vi er g\u00e5et ind i Galicien og her g\u00f8r de meget ud af, helt pr\u00e6cist at fort\u00e6lle hvor langt, der er til Santiago. Det gjorde det d\u00e6lme ikke lettere, hele tiden at blive mindet om, at v\u00e6re s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 og s\u00e5 alligevel s\u00e5 langt fra.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
118,486 km. til Santiago fra denne sten.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Derudover er jeg t\u00e6t p\u00e5, m\u00e5ske endda over mit m\u00e6thedspunkt for at m\u00f8de flere nye mennesker og h\u00f8re deres historier. At sove i k\u00f8jeseng i samme rum som 15 andre. <\/p>\n\n\n\n

Godt, det var det. Nu slut med brokkeriet. Dejligt at komme af med det, og lad mig bare sige,at I er ikke de eneste, der m\u00e5tte l\u00e6gge \u00f8jne\/\u00f8rer til mig i dag.<\/p>\n\n\n\n

Jeg m\u00f8dte den amerikanske pige fra Kentucky igen, hun har f\u00e5et en skade i sin fod, men forts\u00e6tter, fordi hun har et m\u00e5l, og er motiveret af at skulle bes\u00f8ge venner i Madrid, inden hun skal hjem. Hun vil bare v\u00e6re f\u00e6rdig nu!<\/p>\n\n\n\n

Det bliver en mental \u00f8velse for mig herfra og til Santiago. Ikke at falde ned i tr\u00e6thed og selvmedlidenhed. For s\u00e5 bliver det sidste stykke alt for langt.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5, men det regnede da heldigvis ikke lige fra morgenstunden. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Selvom skyerne er tunge, er landskabet stadig meget p\u00e6nt at se p\u00e5.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Og efter m\u00e5ske knap 10 km. dukkede et lille donativo op, midt i ingenting. De b\u00f8d p\u00e5 l\u00e6kker morgenmad, kaffe, te. Ja, n\u00e6sten alt, hvad hjertet kunne beg\u00e6re. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
V\u00e6rs\u2019go og spis. Betal, hvad du kan.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det bliver ogs\u00e5 brugt som sted for yoga og meditations-retreats, ejet af en franskmand, der i disse dage, havde bes\u00f8g af sine for\u00e6ldre, der hjalp til. I denne m\u00e5ned blev donationerne brugt til at renovere yogarummet og til at etablere en \u00f8kovenlig vaskemaskine.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

The Camino Provides siges det. Og det g\u00f8r den. Med dette sted, blev jeg lige mindet om, hvad det her (ogs\u00e5) handler om. Hjertevarme mellem mennesker, der giver til dem, der har brug for det. Jeg gik derfra i noget bedre hum\u00f8r, end da jeg kom.<\/p>\n\n\n\n

Og derude ligger Sarria.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

I Sarria starter virkelig mange mennesker deres Camino. For at f\u00e5 compostella (bevis for at have g\u00e5et\/cyklet\/redet caminoen) skal man g\u00e5 mindst 100 km. Fra Sarria er der 115 km. S\u00e5 det var med stor sp\u00e6nding jeg gik gennem byen. Ville der v\u00e6re fuldst\u00e6ndig sort af mennesker? Nej, det var der s\u00e5 ikke. Bare helt almindeligt storbyliv. <\/p>\n\n\n\n

Jeg fandt et sted at spise frokost, og sad ude. Efter at have siddet lidt kom Rie og Allan forbi. De skulle ogs\u00e5 have frokost, og vi kunne dele de sidste par dages vandring og hvor h\u00e5rdt vi synes det var. Og det er jo s\u00e5 sk\u00f8rt at vi kun kunne grine. Og det gjorde vi s\u00e5. Vidunderligt befriende. <\/p>\n\n\n\n

Lidt efter kom ogs\u00e5 Chris fra England g\u00e5ende forbi. Vi fulgtes et par dage frem mod Burgos, og han har v\u00e6ret langt foran mig siden. Men nu stod han der og skulle ogs\u00e5 have frokost. S\u00e5 gik snakken igen. Chris og Rie, havde ogs\u00e5 tidligere fulgtes ad en eftermiddag, s\u00e5 det blev en rigtig hyggelig frokost.<\/p>\n\n\n\n

Frokost i Sarria.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Allan og Rie skulle overnatte samme sted som mig i nat, s\u00e5 vi fulgtes de sidste sm\u00e5 4 km. og n\u00e5ede lige ind inden himlen for alvor \u00e5bnede sig. <\/p>\n\n\n\n

Skovsti p\u00e5 vejen i dag.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
En anden skovsti.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
I noget bedre hum\u00f8r nu. Fantastisk at m\u00f8de kendte ansigter. Det var lige, hvad jeg havde brug for.<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dag 29 blev s\u00e5 dagen, hvor jeg r\u00f8g ned i et hul. Lige fra morgenstunden kunne jeg ikke t\u00e6nke p\u00e5 andet, end at jeg snart er ved vejs ende, selv om der stadig var 132 km. Jeg kom til at m\u00e6rke efter, hvor tr\u00e6t min krop er, af at g\u00e5 hver eneste dag. Hvor lidt … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Dag 29 Triacastela -Vilei 22 km.”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-514","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.chalotte.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/514"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.chalotte.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.chalotte.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.chalotte.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.chalotte.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=514"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.chalotte.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/514\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":529,"href":"https:\/\/www.chalotte.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/514\/revisions\/529"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.chalotte.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=514"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.chalotte.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=514"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.chalotte.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=514"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}